Logo

Rosenlund (Sakskøbing)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rosenlund (Sakskøbing)

  

Siden 1681 har Rosenlund haft fælles ejere med Krenkerup. Rosenlund har været en del af stamhuset Krenkerup og grevskabet Hardenberg-Reventlow.

Rosenlund er en gammel landsbyhovedgård, som blev kaldt Gjeltoftegaard og nævnes første gang i 1147. Rosenlund blev nu en avlsgård under Krenkerup fra 1545. Gården ligger i Toreby Sogn, Musse Herred, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1906-1907.

 

Rosenlund

Rosenlundvej 1

4990 Sakskøbing

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Patrick Reventlow-Grinling

Godsets størrelse: 191 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Gl. Estrup, Krenkerup, Christiansdal (Lolland), Nielstrup (Lolland), Sæbyholm

Rosenlund er en del af Krenkerup Gods, der også omfatter hovedgårdene Christiansdal, Krenkerup, Nielstrup (Lolland) og Sæbyholm og har et samlet areal på 3700 ha.

 


 

Rosenlund (Sakskøbing)

 

Hovedbygning

I 1638 lod Palle Rosenkrantz opføre en ny hovedbygning på Rosenlund, som stod stort set uforandret indtil 1906. Rosenlunds nuværende hovedbygning er opført i 1906-1907 ved arkitekt H. C. Glahn.

 

Rosenlund (Sakskøbing)

 

Den enkeltfløjede bygning er i én etage over en høj kælder. Facaden mod gårdspladsen karakteriseres af en frontspids i to etager.

Bygningens mansardtag har en række symmetrisk anbragte vinduer.

Hovedbygningen placerer sig med haven mod vest, og mod øst findes en stor åben gårdsplads med grønne arealer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Rosenlund (Sakskøbing)

 

Andre bygninger

Vest for hovedbygningen ligger to parallelle avlsbygninger - nord og syd for gårdspladsen.

Fredningsstatus 2013: Avlsanlægget er ikke fredet.

 

Omgivelser

Vest for hovedbygningen findes Rosenlunds have. I forlængelse af haven findes en stor skov. 

 

Ejerhistorie

Rosenlund hed oprindeligt Geltoftegård. I midten af 1100-tallet var gården ejet af biskop Ricolf af Odense, der havde fået en del af gården af Erik Emune (ca. 1090-1137), mens han selv havde købt den anden del af gården. Senere valgte Ricolf at skænke gården til Skt. Knuds kloster i Odense, og gården blev i middelalderen drevet af lensmænd.

 

I senmiddelalderen blev gården forlenet til medlemmer af adelsslægten Gøye, indtil Jens Madsen Gøye i midten af 1400-tallet fik låsebrev på gården af biskop Henrik Ulfeldt. Efter Gøyes død overgik gården til sønnerne Henrik og Erik Jensen Gøye.

 

I 1490 solgte Eggert Eggertsen Krummedige gården til Eskil Gøye. Krummedige havde overtaget gården i kraft af sit ægteskab med Marine Jensdatter Gøye, men ved salget kom gården tilbage til slægten Gøye. Eskil Gøye, der også ejede Krenkerup, var ridder og medlem af rigsrådet, og det lykkedes ham at samle sig store godsmængder. Geltoftegård blev sammen med flere andre hovedgårde lagt under Krenkerup, der ved Eskil Gøyes død var cirka tre gange så stor, som da han havde overtaget gården.

 

I 1569 tilhørte Geltoftegård Anne Ottesdatter Rosenkrantz, som var enke efter Albrecht Gøye, men kort efter blev ejerfællesskabet med Krenkerup genoprettet. Geltoftegård hørte således i 1632 endnu fortsat under Krenkerup, men dette blev ændret under Palle Rosenkrantz. I sin tid som ejer af Geltoftegård genoprettede han gården som selvstændig herregård og kaldte gården Rosenlund.

 

Ved Rosenkrantz' død i 1642 arvede hans datter Mette Rosenkrantz og hendes mand Erik Rosenkrantz gården. Efterfølgende kom Rosenlund i hænderne på Jørgen Skeel, der var en af landets rigeste godsejere. Selv om Jørgen Skeel ejede mange store godser, ønskede han ikke at oprette et grevskab eller baroni, hvilket ellers var typisk for tiden, og han var derfor ikke specielt vellidt hos kong Christian V (1646-1699). Jørgen Skeel døde allerede i 1695, hvorefter de lollandske godser - herunder også Rosenlund - tilfaldt hans unge enke Benedicte Margrethe Brockdorff.

 

I 1700 indgik Benedicte Margrethe Brockdorff et nyt ægteskab med Christian Ditlev Reventlow. Selv om Christian Ditlev Reventlow som både officer og diplomat var en herre af format, så var det Benedicte Margrethe Brockdorff, der bestyrede godserne med fast hånd, og hun forsøgte gennem hele livet at forøge og forbedre godserne. I 1736 kunne hun således oprette stamhuset Krenkerup, som Rosenlund blev en del af. Godset blev derved et majorat, hvilket betød, at det blev båndlagt, så det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvingerne.

 

I 1815 oprettede Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow grevskabet Hardenberg-Reventlow af stamhuset Krenkerup og godserne Nielstrup, Sæbyholm og Kristiansdal, og dermed blev han optaget i den danske grevestand som greve af Hardenberg-Reventlow. Hovedsædet Krenkerup skiftede i samme omgang navn til Hardenberg, og godset fik nu birkeret, hvilket vil sige, at grevskabet blev en selvstændig kredskreds. Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev ved sin død i 1840 efterfulgt af sin datter Ida Augusta Hardenberg-Reventlow og derefter af sit barnebarn Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow.

 

I forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919 overgik grevskabet til fri ejendom i 1924, og i samme forbindelse blev der af jorden fra Rosenlund udstykket 29 selvstændige brug.

I 2013 var Rosenlund ejet af Patrick Reventlow-Grinling.

 

Ejerrække

(1145-1158) Biskop Rikulf I Odense

(1158-1445) Skt. Knuds Kloster I Odense

(1445-1465) Jens Madsen Gjøe

(1465-1483) Henrik Jensen Gjøe

(1483-1483) Marine Jensdatter Gjøe gift Krummedige

(1483-1490) Eggert Eggertsen Krummedige

(1490-1506) Eskild Mogensen Gjøe

(1506-1544) Mogens Eskildsen Gjøe

(1544-1545) Birgitte Mogensdatter Gjøe gift Trolle / Albrecht Mogensen Gjøe

(1545-1558) Albrecht Mogensen Gjøe

(1558-1560) Anne Ottesdatter Rosenkrantz gift Gjøe

(1560-1566) Otto Albrechtsen Gjøe

(1566-1694) Margrethe Albrechtsdatter Gjøe gift Brahe

(1694-1610) Peder Brahe

(1610-1613) Axel Pedersen Brahe

(1613-1614) Otto Pedersen Brahe / Elisabeth Olufsdatter Rosensparre gift Brahe

(1614-1627) Elisabeth Olufsdatter Rosensparre gift Brahe

(1627-1642) Palle Rosenkrantz

(1642-1649) Lisbeth Jørgensdatter Lunge gift Rosenkrantz

(1649-1650) Jørgen Pallesen Rosenkrantz

(1650-1677) Johan Rantzau / Jørgen Rantzau / Erik Rosenkrantz / Christian Skeel

(1677-1695) Jørgen Christiansen Skeel

(1695-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift (1) Skeel (2) Reventlow

(1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow

(1750-1759) Christian Ditlev greve Reventlow

(1759-1774) Juliane Christiansdatter F. C. komtesse Hardenberg-Reventlow

(1774-1788) Carl August greve Hardenberg-Reventlow

(1788-1840) Christian Heinrich August greve Hardenberg-Reventlow

(1840-1842) Ida August komtesse Hardenberg-Reventlow gift (1) von Holck (2) von Gersdorff

                   (3) D`Almaforte

(1842-1846) Christian Ludvig Johan Dormund greve Hardenberg-Reventlow

(1846-1846) Ida Augusta grevinde Hardenberg-Reventlow gift (1) von Holck (2) von Gerdorff

                   (3) D`Almaforte

(1846-1864) Simon Dominici greve D`Almaforte-Hardenberg-Reventlow

(1864-1867) Ida Augusta Christiansdatter grevinde Hardenberg-Reventlow gift (1) von Holck

                   (2) von Gersdorff (3) D`Almaforte

(1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph greve Holck-Hardenberg-Reventlow

(1885-1885) prinsesse Lucie Schönaich-Carolath gift von Haugwitz

(1885-1888) Curt Ulrich Heinrich greve Haugitz-Hardenberg-Reventlow

(1888-1903) prinsesse Lucie Schönaich-Carolath gift von Haugwitz

(1903-1921) Heinrich Berhard Carl Poul Georg Curt greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow

(1931-1970) Heinrich Ludvig Berhard Erdmann Georg greve Haugwitz-Hardenberg-Reventlow

(1970-2003) Rupert Gorm Reventlow-Grinling

(2003-20xx) Rupert Gorm Reventlow-Grinlig / Patrick Reventlow-Grinling

(ca 2013    ) Christoph Dietsche

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.716 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1374406-08-2023 13:22:47 Bendt Pedersen
Vedr.: Rosenlund, Sakskøbing. Der står at hovedbygningen fra 1638 stod stort set uforandret frem til 1906, hvor der blev opført en ny hovedbygnng. Jeg savner en omtale af hvordan hovedbygningen fra 1638 så ud. Det må jo være velkendt når den stod stort set uforandret frem til 1906.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her